Jeg deler her “Livets træ ceremonien” med dig. En smuk kreativ bøn for sundhed og vestand, kærlighed og glæde til din familie, fællesskab og dig selv.
Når vi er kreative sætter vi gang i en transformationsproces, hvor stagneret energi forløses. Vi åbner for at modtage og vi bliver selv aktive deltagere i den guddommelige skabelses og manifestationsproces. I livets træ ceremonien, bruger vi vores kreativitet til at skabe et livstræ på det hvide alter, mens vi sender alle vores intentioner, ønsker og bønner ind i det billede vi skaber. Det er en smuk legende og dyb bøn, som alle kan udføre.
Ceremonien stammer fra Peru og er en del af den Shamanistiske tradition. Shamanisme er en naturlig legende og let måde at komme i dybere kontakt med naturen, den energetiske og åndelige verden og dit eget inderste.
Jeg Helle Dayal Nissen afholder uddannelser og cirkler, hvor jeg gavmildt deler ud af mit kendskab til de shamanistiske redskaber, ceremonier og ritualer og samtidig guider dig i de smukkeste, kærligste og legende healingsprocesser, som bare føles så naturlige i dit hjerte. Måske vil du lige som jeg opleve, at det er som om, at det jo næsten var det du helt intuitivt legede da du var barn! Og det er sådan det er. Vejen hjem i sjælen og hjertet, er vejen hjem i uskyldigheden, letheden, legen og naturligheden. Det er her glæden flyder, livskraft strømmer og kærlighed og velstand gror. Der er intet mystisk og intet farligt ved det.
Men som med så meget andet, så skal du selv gøre ritualerne for at forstå deres virkning og kraft. Så du inviteres til at se videoen her, og til så rent fakstisk at lave din egen ceremoni. Mærk og oplev, hvordan det føles at bruge din kreativitet til at skabe noget smukt, hvor hvert et element er bragt ind med kærlig og dyb intention og bøn. Du bliver forelsket i dette ritual. Og du inviteres hermed til at dele det med så mange som muligt. At sende gaven videre.
Vi udfører også denne ceremoni sammen på “Visdom hjulet og Naad yogalærer uddannelse” som du kan se meget mere om her på hjemmesiden https://klanghuset.dk/index.php/naad-yoga-og-gong-uddannelse/
Denne uddannelse er ikke kun for dig, der vil arbejde med lyd og holde gong- og klangbade, men for alle, der vil gå i lære hos lyden og den shamanistiske tradition.
Den shamanisme jeg underviser, stammer hovedsageligt fra Peru, men jeg betragter samtidigt mig selv, som det vi kalder en “moderne shaman”, og derfor bruger jeg også andre redskaber i min undervisning som f.eks. breath work og traditionelle former for yoga og meditation, iklædt nye natursproglige former.
Er du interesseret i at lege endnu mere, så er du også velkommen i fællesskabet Shamanic Soul Circle, som starter den 4. marts i Esbjerg. Det kan du også læse meget mere om her.
God fornøjelse med dit Livets træ ceremoni.
Kærligst Helle