Familie- og Børneyoga Online med Helle Dayal YogaRollinger (for HELE familien)

Skal du og dit barn gå til børneyoga online hver anden lørdag hos mig? 😄 Nu springer jeg ud i at tilbyde børneyogahold for børn og familier online via ZOOM. Alle der har lyst til at lege med er velkomne! Også som inspiration til din undervisning. Se mere her og tilmeld dig via linket 😍

Julegave:

Hvis du vil give holdet i julegave, tilmelder du dig bare og skaffer en mailadresse til modtageren, sender mig en email med dennes e-mail, og så sørger jeg for at de efter jul, modtager en mail med link til holdet. Samtidig sender jeg dig en pdf med et gavebevis, som du kan printe ud og give i julegave 😍 (efter 14. December, da jeg rejser til Mexico i morgen. Ellers print din egen kvittering og pak ind)

Holdbeskrivelse: Børneyoga Online

Skal vi lege yoga sammen? Og skal I lege sammen i familen? Så vil jeg gerne invitere ind i børneyogalegen for børn eller hele familien. 

Vi mødes online live via ZOOM, så I behøver slet ikke komme uden for døren, og I får legen hjem i jeres egen energi i hjemmet, hvor den kan være med til at skabe nye gode venner for leg sammen.

Vi leger børneyoga med eventyr og positive temaer, der giver os masser af glæde og gåpåmod. Alderen er fra ca. 5-10 år, men deltager i flere sammen i familien, kan også de ældre og yngre familiemedlemmer sagtens være med, da I løfter hinanden. Man kan også deltage alene som barn eller voksen. ALLE, der har lyst til at lege yoga, er velkomne.

Du skal blot sørge for at have et fysisk sted med plads til en yogamåtte, hvor du har internetforbindelse – gerne forholdsvist uforstyrret.

Jeg anbefaler at du deltager fra en computer, men en tablet er også brugbar. Telefonen bliver lidt lille. Og måske kan du endda sende det op på TV’et i stuen, så hele familien nemt kan se og være med? 

Tid: lørdage kl. 10-11 i lige uger 1. kvartal 2023:

  • Lørdag den 14. januar
  • Lørdag den 28. januar
  • Lørdag den 11. februar
  • Lørdag den 25. februar
  • Lørdag den 11. marts
  • Lørdag den 25. marts

I alt 6 gange.

Investering

Prisen er 600 kr. for alle 6 gange, og det er uanset hvor mange i deltager i jeres familie. Så længe det er en enkelt opkobling fra samme skærm og login.

Du kan vælge at dele betalingen op i 4 rater af 150 kr. pr måned.

Er du klar på at lege med mig? Så hop ind og meld dig til med det samme via dette link:

Jeg glæder mig rigtigt meget til at skabe en sand yogafest sammen med dig, og jeg er faktisk rigtig god til at gøre det levende, også selvom vi sidder foran en skærm. Jeg lover at det bliver både sjovt,  lærerigt og lidt skørt og udfordrende! Også for de voksne 😀

De kærligste hilsner

Helle Dayal, YogaRollinger 
– din Børneyogalærer og helteyoga træner.

Din prøvetime

Her kan du se en af mine videoer med børneyoga. Du kan forvente noget i samme stil, men selvfølgelig uden animeret baggrund.