Halle Malinah ejer af Klanghuset i Esbjerg har mange års erfaring med personlig transformation via traditionelle holistiske discipliner samt med behandling, undervisning, kurser og uddannelser. Hun er også ejer af YogaRollinger og en af Danmarks førende eksperter i børneyoga og meditation. Hun var blandt de allerførste til at tilbyde både Kundalini Yoga og klangterapi og gongbade i Danmark.
Klanghuset i Esbjerg har en imponerende samling gonger og akustiske klanginstrumenter, som indgår i Halles Malinah’s transformerende arbejde.

Oprindeligt uddannet industriel designer, med særlig passion for biohacking helt tilbage i 2003, allerede før det blev et officielt begreb, har Halle Malinah altid brændt for fusionering af holistiske og moderne teknologier og metoder til optimal velvære og bevidsthedsudvidelse.

Kundalini Yoga
Halle Malinah er fuldt ud certificeret kundalini yogalærer med 500+ timers uddannelse gennem KRI og har studeret hos både:
- Shiv Charan Singh
- Guru Dharam Singh
- Gurmukh Kaur Khalsa
- Gurushabd Singh
- Guru Dass Kaur
- Siri Sat Kaur
og var medstifter af Dansk Kundalini Yogalærerforening i 2012 og blandt de allerførste til at undervise i Kundalini Yoga i Danmark. Kundalini Yoga er spækket med både meditation, chanting og åndedrætsøvelser og Halles Malinah’s interesse for frekvensterapi hænger stærkt sammen med kundalinien og brugen af gongs og mantrameditationer i denne yogaform.
Yin yoga
Interessen for Yin yoga og TCM, traditionel kinesisk medicin bragte Halle Malinah til YinSpiration og den kinesiske lærer Jo Phee, hvor hun har taget 3 uddannelser i Yin yoga og klassik og kinesisk anatomi.
Gongbad, klangmassage og frekvensterapi
Fra starten havde Halle Malinah en stor fascination af gongernes healende og transformerende potentiale. Hun havde sit første møde med gongbad i London tilbage i 2010, og det var øjeblikkelig resonans og kærlighed. Hun fik sin egen første gong i 2013, og har siden udvidet samlingen til en imponerende størrelse af planetgonger, krystalsyngeskåle, tibetanske klangskåle, fløjter, chimes, trommer og vindspil m.m.
Af hendes uddannelser og certificeringer inden for lyd- og frekvenshealing kan nævnes:
- Mehtab Benton
- Peter Hess Klangterapi
- Ramji Singh
- Don Conreaux
Halle Malinah har envidere udviklet sine helt egne metoder og indfølinger med gongerne, som er kommet gennem tusindevis af timers erfaring, øvelse, behandling og service. Det er en løbende læringsproces og hun anser lydrejserne for en af de helt store biohacking metoder, og kombinerer gerne med både guidede visualisering, transformational breath work og chanting.
Natur, ritualer, shamanisme og natur-mindfulness
Nu bevæger vi os ind på et område, der transcenderer almindelig tid og rum. Halles Malinah’s evner og interesse for naturen og det shamanistiske arbejde, rækker formentlig længere tilbage end blot dette liv, og hun har fra barns ben haft en intuitiv og direkte forbindelse til naturen, omend den gik tabt i en længere periode af hendes voksenliv. Måske netop derfor, blev det at vende hjem igen i naturen, så kraftfuldt et møde. Hun henter især sin inspiration og indsigter på sine mange rejser rundt i verden, men også her i Danmark, har hun haft en helt særlig evne til at tiltrække og møde shamaner fra hele verden og lære af dem. Hun er særlig inspireret af Inka traditionen fra Peru og hendes rejser i Andesbjergene har været nogle af de mest transformerende oplevelser i hendes bagage. Inka traditionen rummer konkrete og kraftfulde redskaber til healing med elementerne i naturen, og Halle Malinah inddrager dette i det meste af sit arbejde på en eller anden måde. Af hendes personlige lærermestre i det shamanistiske arbejde tæller bla.:
- Sebastian Kiej
- Dea Sofie Kudsk
- Johanna Kollo
- Taita Jhon Alexander Castaño
- “Hyldemor” – Maria Lisette Jacobsen
- Johanne Eagleroad
- Pia Nissen, The White Shaman
- Div Pacos i Den hellige dal i Peru
- Div Shamans Mexico
Halle Malinah har desuden taget kurser i naturterapi og natur-mindfulness via Naturvejledning Danmark, og studeret plantemedicin på egen hånd via diverse bøger og medier særligt af Dr. Nicole Apelian.
Hendes mand Ramji Singh er Mexicaner, og Halle Malinah har også mødt og lært af forskellige shamaner og oprindelige folk fra både Maya- og Azteker folket på sine mange rejser til Mexico.
Breath Work
Pranayama og åndedrætsøvelser er en naturlig del af yogaen og her havde hun sit første møde med dette kraftfulde redskab til personlig transformation. I biohacking fællesskaber dukkede der endnu flere aspekter af åndedrætsøvelserne op og her kom Halle Malinah i kontakt med den mere moderne tilgang Breath Work, som anses for et kraftfuld biohack til omgående skifte i emotionel- og mentaltilstand og via åndedræts rejser eller Breath Work Journeys, kan vi arbejde endnu mere i dybden med transformation, traumeforløsning og frigørelse af enhver form for blokkeringer og stagnation. Halle Malinah studerer pt. breathwork ved følgende Breath Work Coaches:
- Kasper van der Meulen
- Brian Kelly
Healing og energiarbejde
Halle Malinah startede sin personlige udviklingsrejse i den holistiske tradition med at studere esoterisk healing og teosofi gennem en periode på 3 år. Det var hele starten til hendes rejse i det holistiske arbejde, og hun var i denne periode stærkt inspireret af Alice A. Baily og fulgte uddannelser hos Huset i Centrum. Senere blev det til regressionsterapeutiske kurser hos Human Education Group.
Senere er hun inspireret af og har fulgt kurser med Donna Eden og Jeffrey Allen, lige som lydarbejdet og frekvensterapien helt naturligt har hjulpet Halle Malinah i dybere kontakt med sine iboende healende evner.
Børneyoga, neuropsykologi og sanseintegration og indre barn
Halles Malinah’s rejse med børneyogaen, har været en sand skattekiste af visdom, da det netop er denne, der har drevet hende til at fordybe sig i egne studerer i bl.a. neuropsykologi, udviklingspsykologi og sanseintegration, hvor hun har opbygget en solid viden om nervesystemet. Hun har en unik mental evne til at se overlapninger og fællesnævnere inden for vidt forskellige områder, og har gennem sin karriere opbygget en dyb forståelse for vores fundament for læring og udvikling og selve kvantepsykologien bag vores bevidsthed, og dens sammenhæng med sanseintegration og bevidsthedens udvikling gennem chakraene i den østlige anatomi.
Halle Malinah har udviklet sin egen børneyogalæreruddannelse og det unikke koncept: Helteyoga til børn, mandala meditation og en række unikke, sjove og sansestimmulerende yogasanglege til helt små børn.
Halle Malinah har selv studeret børneyoga hos:
- Star Child Yoga v. Siri Arti Kaur
- Child’s Play v. GuruDass Kaur
- Swaha Kids Yoga v. Beta Lisboa Green School Bali
Legen og umiddelbarheden er noget af det vigtigste i Halle Malinah’s univers og hendes mangeårige arbejde med børneyogaen, har lært hende vigtigheden af integrationen af det ressourcestærke indre barn. Her genfinder vi vores kreativitet, lethed, uskyldighed, tilgang til det magiske og friheden.
The Playfulness Perspective
Halle Malinah har udviklet et helt unikt koncept for personlig udvikling kaldet The Playfulness Perspective, som handler om at gå til livet og personligudvikling med leg, lethed og et kreativt og eventyrligt mindset.
Hypnoterapi
Halle Malinah er pt. under uddannelse i hypnoterapi og RTT terapi (Rapid Transformational Therapy) ved Matisa Peers UK. Hypnoterapien har været et uvurderligt og vigtigt redskab i Halle Malinah’s egen transformation, og hun ser frem til at kombinere dette redskab med lyden og kundalini yogaen.
Coaching
Halle Malinah har taget følgende uddannelser og forløb ved international anderkendte business og life coach Tony Robbins:
- Business Mastery
- Wealth Mastery
- Unleash the Power Within
- A Date with Destiny
- Launch Pad
Og gennemfører i 2024 Life Mastery.
Hun har desuden modtaget kurser og coaching af danske Rasmus Lindberg og gennemført Bestseller Academy.
Kreativitet
Halle Malinah er uddannet Industriel Designer fra Designskolen i Kolding i 2004 og har efterfølgende taget en multimediedesigneruddannelse, for at opruste sine evner inden for medier og digitale platforme.
Kreativiteten har altid været en stor drivkraft i Halle Malinah’s liv, og hænger uløseligt sammen med lysten og evnen til at lege og være umiddelbar, nysgerrig og skabende. Hun tror på at kreativiteten findes i os alle, omend vi udtrykker en forskelligt, og at det er et af de områder, vi kan arbejde med at frigøre i det personlige transformationsarbejde. Til det bruger hun leg, dans, humor, lyd og stemme.
Kanalisering
Halle Malinah er lillesøster til Pia Nissen, The White Shaman og det er især Pia, der støtter og vejleder hende i at åbne for tilgangen til hendes kanaliserende evner. På Pia’s kurser og uddannelser har Halle Malaninah erfaret hvor smukt et rum, der opstår, når vi i fællesskab arbejder med at åbne for intuitionen og bruger den til at berige hinanden med kanaliserede budskaber. Dette er noget hun løbende ønsker at bringe mere ind i sine egne rum, og som er under fortsat udvikling.
Rejser
“At rejse er at leve” – og at opleve og vække sine spirituelle lag ifølge Halle Malinah. Hun oplevede selv sin første store spirituelle opvågnen (efter at være faldet i søvn som teenager) efter en lang rejse i Mexico og Syd Amerika som 20 årig. Denne rejse var især drevet af længslen efter Mayaernes og Inkaernes kulturer og efter at opleve de områder og energisteder, der er knyttet til disse kulturer. Umiddelbart efter denne store rejse over 4 måneder, fulgte Halle Malinah’s genaktivering, og siden har hun bevidst brugt det at rejse og besøge særlige energisteder, som en metode til at vække glemte lag af sin bevidsthed. Sammen med sin mand Ramji Singh inviterer hun interesserede med på guidede rejser til bl.a. Indien og Mexico. På disse rejser besøger man særlige hellige steder og laver energiarbejde og arbejder med genaktivering af sin sjælsbevidsthed fra tidligere liv eller download fra det fælles spirituelle plan, som vi alle har adgang til gennem resonans og kanalisering. Halle Malinah elsker især Mexico og Peru, men har også rejst i Afrika og bl.a. besteget Kilimanjaro, da hun har en helt særlig passion for bjerge. Derfor elsker hun også Pyrenæerne og hende og Ramji har en særlig tilknytning til Katalonien i Spanien, hvor Ramji selv har boet i mange år.
The Wounded Healer og den ubetingede kærlighed
Halles Malinah’s egen transformerende rejse følger den klassiske model for The wounded healer, og hun har gennem mange år været drevet af lysten til at hjælpe andre, netop fordi hun selv i sit eget liv har været igennem stor smerte og følelsesmæssig kollaps. Alt hvad hun har lært og tilegnet sig, har hun også lært som et led i sin egen healingsrejse.
Den vigtigste lektie i Halles Malinah’s egen healing har været tilgivelse, og hun har på egen krop erfaret at alle vores bestræbelser og i sidste ende peger mod den ubetingede kærlighed og det er dén, der er den sande healer.
Personlig transformation og biohacking i hendes univers går altid gennem hjertet og involverer tilgivelse og det at lære at elske hele sig selv. Her igennem kultiverer vi sand empati og medfølelse.
Tilgivelse
Tilgivelsen får sin helt egen plads her på siden, fordi den er så vigtig.
Tilgivelse = Til givet, handler om det der er “givet til dig på forhånd” i livet. Med det menes, at du er kommet her til livet med nogle udfordringer, der er givet og aftalt på forhånd. Der er på forhånd lavet sjælskontrakter med sjæle, som du skulle møde på din vej, enten i form af familiemedlemmer, partnere eller andre, der har udfordret dig, og formentligt såret dig på din vej. Dette er muligheder, evner, der er givet til dig på forhånd. Men du låser dem først op, i det øjeblik du tilgiver og transformerer oplevelsen til indsigt og visdom. I det øjeblik, får du adgang til de gaver, der ligger i den lektie netop det menneske og den situation, det forhold har givet dig. Det er noget af det, Halle Malinah kan støtte dig i at udforske og låse op for i dit eget liv.
Løbende udvikling og biohacking
Udvikling stopper aldrig, og Halle Malinah prioriter løbende personlig udvikling og transformation højt i sit eget liv. derfor er listen her også ufuldstændig, for der er ALTID en videre udvikling i gang. Hun ser det som selve fundamentet for livet at udvikle sig, og derfor favner hun også biohacking konceptet, som favner moderne teknologi såvel som traditionelle holistiske metoder.
På sin rejse har Halle Malinah selv været i en indre konflikt med den hastige udvikling i moderne teknologi, og på egen krop mærket modstanden og frygten for hvad teknologien og ens biprodukter, gør ved os og vores børn. Men denne frygt er stedt til hvile i en erkendelse af, at den teknologiske udvikling er en naturlig forlængelse af vores egen natur og iboende skaberkraft. Vi skal blot lære at navigere fra hjertet også i vores omgang med teknologien, og den skal sættes i dyb relation med vores naturforbundethed. Det er noget af det der lige NU forskes og eksperiementeres med i biohacking fællesskabet, hvor mange mennesker har oplevet, at deres søgen efter optimal præstation, har ledt dem til behovet for optimal wellness og kontakt med naturen. Vi ER natur og hvis vi skal lære at omgået teknologi på en balanceret måde, så må vi også fordybe os i opdagelsen af vores egen natur. Det indebærer f.eks. en erkendelse af vores behov for earthing, jordforbundethed for at opnå balance i nervesystemet og i forhold til den kunstige elektromagnetiske stråling. Når vi ikke bremser udviklingen af frygt for udvikling, så vil udviklingen naturligt tage os til opdagelsen af de området, der skaber balance. Det er netop hvad vi ser i biohacking, hvor moderne teknologi møder ældgammel holistisk visdom, som fusionerer i nye former og højnet forståelse.
Du biohacker selv allerede i stor stil. Tag f.eks. dit forbrug ef ekstern hukommelse. Tidligere skulle du huske alle telefonnumre. Nu husker din mobil dem for dig. Tidligere skulle du selv huske mange former for data, som du i dag ikke gider huske, fordi du alligevel altid kan hente dem frem fra Google.
Halle Malinah hælder mest til den feminine side af biohacking, som netop består af wellness delen og hvordan vi kan anvende metoder og genveje til optimeret wellness og trancendens af bevidstheden. Dette hænger dog samtidig ubrydeligt sammen med den maskuline side, som går mere på optimeret formåen. Jo mere du optimerer din wellness jo mere formår du nemlig samtidigt. Yin og Yang er evigt forbundne, og netop derfor leder den teknologiske udvikling faktisk tilbage og ind til den holistiske og naturlige intelligens. AI og NI, artificial og natural intelligence, er måske slet ikke så langt fra hinanden, som vi går og tror.
Halle Malinah anderkender dog samtidig de udfordringer menneskeheden står overfor ift voksende ulighed og uretfærdighed ift adgangen til muligheder for udvikling. Derfor mener hun at tiden først og fremmest kalder på åbningen af vores medfølelse og følsomhed med hinanden.