Oplev roen ved at blive guidet ind i meditation i starten af gongbadet. Halle Malinah guider dig med sin blide stemme og teknikker fra hypnoterapi, mens hun spiller de blideste drømmende toner på tibetanske sangskåle og krystal syngeskåle til bassen af de store planetgonger. Dine tanker slipper sammen med spændinger i kroppen, og lyden henfører dig til en dyb indre afslapning og fred.
I Klanghuset i Esbjerg kan du gå til healende klang- og gongbad, som er lydhealing med akustiske instrumenter.
Der er plads til maksimalt 15 deltagere hver gang og rummet er som at træde ind i et helligt rum fuld af en helt særlig energi og ro. Der er udsigt til haven og fuglene plejer at synge med.
Du ligger på varme uldmåtter pakket trygt ind i et uldtæppe og med en behagelig pølle under knæene, mens du bliver forkælet og healet på blideste vis.
Alle kan være med og det kræver absolut ingen forudsætninger.
Lydhealing går ind og balancerer dine energicentre og forløser stagneret og blokkeret energi i krop og sind, så du kan slippe af med stress og bekymring og i stedet tage imod den ro, klarhed og energi som systemet kalder på. Mange oplever også at få ny inspiration under et gongbad, da man automatisk får et højere perspektiv på de tanker, man tager med ind i rummet.
Det er en overraskende fysisk oplevelse, da vibrationen virkeligt kan mærkes i kroppen og helt ind i cellerne. derfor er det også underordnet om du tror på det eller ej. Det virker forløsende og energioptimerende uanset.
Copyright @2026 Klanghuset Tjæreborg