En aktiv og dynamisk yoga, der balancerer dit nervesystem og styrker kropskontakten og forankrer dig dybt i dig selv. Hver klasse er baseret på den aktuelle “gene key”, naturens mønstre, hvor vi favner det at være et helt menneske i alle aspekter.
Prøv online kundalini yoga med Halle. Se på youtube
Kundalini yoga integrerer mindful bevægelse, meditation og åndedrætsteknikker for at fremme fysisk styrke og mental klarhed.
Kundalini Yoga:
Øvelserne er typisk dynamiske stillinger, med bevægelse koordineret med åndedrættet. Ingen hundestræk.
Meditationerne bygger på åndedræt, mantra og typisk også flydende bevægelser, som til sammen giver en harmoniserende meditativ effekt.
Igen og igen guides du til at fokusere på åndedrættet og komme ind i et kærligt nærvær med dig selv og din krop.
Vi deler hverdagens glæder og udfordringer med hinanden og der skabes et helt særligt hjerteligt fællesskab på yogaholdene.
Yogaholdene i Klanghuset ved Halle Malinah er noget ganske særligt og har en dybde og inderlighed, du ikke finder andre steder.
Hver uge starter vi med dykke ind i den aktuelle gennøgle, naturens mønster og tema lige nu, og sætter den i relation til dagliglivet.
Sammen sætter vi fokus på vores bevidstgørelse, og de vaner og mønstre, som kalder på en kærlig forvandling, hvor vi kan blive mere tro over for os selv og vores eget hjerte.
Halle Malinah er en af de første til at undervise i kundalini yoga i Danmark og medstifter af Dansk Kundalini Yogalærerforening. Hun uddannelser selv yogalærere og lydhealere og er elsket og værdsat af mange.
Alle yogaklasser er inklusiv et dejligt gongbad med de smukkeste kraftfulde akustiske instrumenter.
Halles kernekompetence er at kommunikere og undervise i et helt særligt natur- og jordnært sprog, som vækker dyb indre resonans og genkendelighed. Du kommer hjem i dit naturlige selv.
Yogarummet er indrettet i den smukkeste enkelthed og lette energi, med naturens egne materialer. Her får dine sanser ro. Og så er det ikke bare et yogahold, men en yogafamilie, du bliver en del af.
Yoga betyder “forening” og ved at starte til kundalini yoga, får du netop en helt ny oplevelse at at blive dybt forbundet med dig selv, dit hjerte, din krop og med naturen, jorden og himlen
– Og selvfølgeligt dit hjertevarme yogahold og underviser.
For mange mennekser bliver dette et vigtigt vendepunkt i livet, der åbner til dyb taknemmelighed og glæde.
Pensionist og tidligere vicevært
“Der er ingen, der har så fantastisk en stemme og indføring i afslapningen som Halle. Jeg er totalt hypnotiseret og dybt afslappet i Halles gongbade, og så elsker jeg at komme i det kærlige fælleskab og dele oplevelsen med andre deltagere.”
Breath Work Coach
“Det åndelige Mekka på Vestkysten. Halle er hele pakken og mere til, rendyrket kærlighed, passion til loftet og et åndeligt nærvær, som kan mærkes dybt ind i sjælen. Uanset hvad denne vidunderlige Gudssendte kvinde sætte sig for, så ved man at det gøres med den reneste intention og engagement. Lignende kvalitet og service findes ikke i miles omkreds. Hvis du ikke har været forbi, hvad venter du så på?”
Kundalini yoga er kronjuvelen af alle yogaformer. Den er dyb, dynamisk og så integrerer den alle elementer af yogaen både yogastillinger, som her er dynamiske (ikke stræk), åndedræt, fokus, meditation, chanting af mantra og yoga filosofi. Det er ikke fitness center yoga, men en praksis, der på én gang er energisk og bevægelig, til tider hård, men også blid, dyb og inderlig.
Den kaldes bevidsthedens yoga, fordi den vækker dig. Vækker din livsenergi, din kropsbevidsthed og især din hjertebevidsthed. Det er også en yogaform, som er bliver anvendt i det etablerede sundhedssystem i vores skandinaviske nabolande, her under navnet MediYoga, som i medicinsk yoga. Den bliver ligeledes anvendt hyppigt i misbrugsbehandling og i lederudvikling. Så hvad er det denne yoga kan? Den genopretter på nænsom, men effektiv vis balancen i dit nervesystem. Det fjerner de forstyrrelser, som for mange skaber ravage. Personligt fandt jeg kundalini yogaen i en tid, hvor jeg var deprimeret og fuld af sorg. Ramt af livet. Ramt af min egen følsomhed, som var det et handikap. Men kundalini yoga gav mig styrken tilbage. Hjalp mig til at vende min sensitivitet til livskraft og forbindelse. Du lærer at tage ansvar for dine følelser gennem kroppen og åndedrættet. Ryg, skuldre og nakke bliver smidig igen og genfinder en ny styrke. Du oplever at energi, er noget du selv skaber inde fra, og at du er nok som du, og at du KAN.
Nogle mennesker forbinder det at synge mantras med noget religiøst, som de ikke kan se sig selv i. Men vi chanter ikke af religiøse årsager. Vi chanter fordi din stemme er et instrument, som forbinder dig til din egen livsenergi. Du er et kreativt væsen, der er sat i verden for at dele dit udtryk, og din stemme er en vigtig del af det. Vi chanter ord og lyde, som ikke betyder noget i din daglige bevidsthed, og derfor er det blot lyd og vibration. Der er en teknologi til lyd og vibration. Det har en helt specifik indvirkning på kroppen og sindet. Ligesom når vi bliver badet i vibrationer fra gonger og sangskåle. Vi er energi. Vores tanker og følelser er energi, og selv kroppen er energi. En energi, som især responderer på lyd og vibration. Chantingen er en af de ting, som de fleste meget hurtigt kommer til at elske ved kundalini yoga. Så meget, at yoga uden lyd fremover føles flad. Men det er helt ok at være med i det omfang, man føler for. Ingen tvinges til at åbne munden. Inegn forventer at du synger skønsang. Faktisk opfordrer vi til at jo mere ubalanceret din stemme er, jo mere skal du bare synge til. For det er den vej balanceringen kommer. Vi har det sjovt med det, og jeg skaber altid en legende og uformel stemning omkring chantingen. Det er ikke alvorligt. Det er bare lyd. Bare kreativitet. Som at tegne en børnetegning. Men du bestemmer hvor dine grænser går. Altid.
Ja, hvis der er ledige pladser på holdet, kan du altid starte, og du vil ikke være bagud, da hver lektion tager afsæt i nuet. Så ræk endeligt ud, selv hvis sæsonen er i gang. Jeg har i mange år haft lange ventelister til aftenholdene, og det er en god ide ikke at vente for længe, hvis du gerne vil have plads. Men man kan være heldig.
Det betyder intet. Kom som du er, og vi tager godt og kærligt imod dig. Det handler ikke om at præstere her. Træk i dit yndlings udslidte jogginsæt og bare kom med nysgerrighed og villighed til at prøve noget nyt. Du vil møde masser af søde helt almindelige mennesker lige som dig selv, og vi har plads til alle.
Copyright @2026 Klanghuset Tjæreborg