Yin Yoga er den stille yoga med de klassiske dybe stræk, hvor du gradvist bliver mere smidig. Smidigheden er ikke målet i sig selv, og det er derfor fuldstændigt underordnet om du er smidig i forvejen. Målet er at forløse kroppens spændinger gennem blide stræk, tilpasset den krop man hver især har. I undervisningen tilbydes altid tilpasninger i stillingerne, som enten kan gøre strækket blidere, for dig der er begynder, eller dybere for dig, der er mere øvet. Der vil ofte indgå forskellige rekvisitter i stillingerne, som feks. yogapølle, klodser eller bælte. Vi har alt udstyret samt måtter, så du skal ikke medbringe noget selv.
Her i Klanghuset understøttes yin yogaen med akustisk klanglyd. Det vil sige, at mens du ligger i en stilling (de er typisk på gulvet), så lytter du til beroligende lyde, som bringer sindet i en dybere og mere afslappet tilstand. Man kunne næsten kalde det SPA Yoga, for det er faktisk ren forkælelse, der skaber dyb velvære i kroppen og sindet.
Yin Yoga hjælper dig med at give slip. Slip på spændinger i kroppen, slip på tanker og slip på hverdagens stress, jag og bekymringer. Her kommer du helt hjem i dig selv via fysisk nærvær med kroppen, hvor selve stillingerne hjælper dig med at give slip på de små og store spændinger, der er lagret i kroppen. Det er både muskler men også især bindevævet, som sener og facia, der strækkes. Bindevævet kaldes også følelsernes hukommelse, og når vi rydder op i disse spændinger, så arbejder vi også somatisk med forløsning af følelser og små og store traumer. Du kommer langt ned i gear og livsenergien kommer til igen at kunne flyde mere frit i hele kroppen, hvilket giver en dyb følelse af fornyet energi og velvære efter en session. Du vil gradvist blive mere smidig og fleksibel i kroppen, hvilket i sig selv giver mere frihed fra smerter og begrænsninger i hverdagen.
Det betyder intet. Yoga handler ikke om at være smidig. Det handler om nærvær og fordybelse, samt om at møde sig selv og kroppen med medfølelse, hvor man er. Du kan i øvrigt være helt sikker på, at du ikke er den eneste, som tropper op med en stiv krop. Det er jo derfor man kommer.
Forskellen mellem yin yoga og kundalini yoga, er som yin og yang. I yin yoga bevæger man sig ikke i stillingerne, men sidder eller ligger helt stille i strækket, mens man i kundalini yoga bevæger sig i takt med åndedrættet i de fleste stillinger. Kundalini yoga er en aktiv yogaform med masser af energi og kraft, mens yin yoga er en passiv yogaform med ro og stilhed.
Ja, hvis der er plads på holdet, kan du starte når som helst. Man binder sig for et kvartal af gangen. Starter du senere end den fælles opstart tilrettes prisen derefter. Man får tilbudt plads i næste periode inden den udbydes til nye elever. Så man er altid garanteret fortsættelse på holdet, hvis man ønsker det.
Hvis du bliver forhindret, vil vi så vidt muligt tilbyde dig en erstatningsklasse på et andet hold. Det kan være et andet yin yogahold eller på et kundalini yogahold eller et gongbad, hvis du ønsker det. Denne service tilbydes i det omfang der er ledige pladser på de øvrige hold. Vi vil altid gerne vide hvis du er forhindret, da vi ved hvem der kommer.
Copyright @2026 Klanghuset Tjæreborg