Dette yogahold er til dig, der ønsker blid yoga uden belastning af dine knæ og håndledled, og hvor du har mulighed for at udføre de dynamiske yogastillinger siddende på en yogastol. Det er bestemmer du.
Yogaen er de forløsende dynamiske stillinger fra Mediyoga og Kundalini Yoga samt blid forløsende udstrækning fra yin yogaen. Vi bruger på dette hold også stemmen og sætter lyd på meditationerne med harmoniske mantras og i afslapningen bliver du forkælet med blide beroligende og healende klanglyde og vibrationer, mens du slapper af taget imod.
Din underviser er mig, Halle Malinah som guider dig kærligt og nænsomt gennem øvelserne. Jeg underviser med dyb indføling og knytter vejledende ord og indsigter på stillingerne, som hjælper dig til at finde ind i din indre harmoni. Starter altid timen med lige at stille lidt ind på de energier, der rører sig lige nu, og deler gerne noget personligt fra mit eget liv, som inspiration til at mærke ind i dagens tema, hvor vi går i dybden med de spirituelle og kærlige budskaber til os den dag.
Alle er velkomne uanset om det er på stol eller gulvet. Vi slutter alle sammen på gulvet med strækøvelserne og det healende gong- og klangbad, hvor jeg spiller på de mange smukke instrumenter, som hjælper dig i dyb afslapning.
Jeg har undervist i yoga de sidste 12 år og stor erfaring. Er uddannet hos flere forskellige internationale eksperter inden for både kundalini yoga og yinyoga, og så elsker jeg at berige mine yogaelever med skøn velvære og kærligt nærvær.
Du er hjerteligt velkommen!
Vi starter onsdag den 10. Januar og holdet kører 10 gange frem til og med den 20. marts. Vinterferien i uge 7 hopper vi over.
Undervisning onsdage kl. 10-11.30
Pris: 1200 kr. eller 3 månedlige rater af 400 kr.
Har du problemer med at betale online og har du brug for en anden betalingsform, mobilepay eller kontant, så kontakt Helle direkte på mobil 31502002.
Undervisningen foregår i mit hjemmestudie som hedder Klanghuset og ligger på L. V. Jensens alle 16 i Esbjerg. Her har jeg alt det udstyr du skal bruge, og i lækre naturlige materialer og smukke harmoniske rammer, der giver dig maksimalt ro og velvære i undervisningen.
Mens der var corona var nogle af yopgaeleverne med hjemme fra online via zoom, og her får du en klasse optaget via zoom fra denne periode. Så kan du danne dig et indtryk af Halle som underviser og den yoga vi laver. Stillingerne varierer lidt fra gang til gang, men der er altid kærligt fokus på ryg skuldre og nakke. Dengang var det udelukkende dynamisk yoga, og vi havde ikke de dybe stræk med som nu.