Aku-Yin & Vejledning med Healende Gongbad

Fra onsdag den 10. januar 2024 starter jeg et nyt yogahold op. Her bliver fokus på klassisk udstrækning samt akupressur tryk med tennisbolde. Du vil desuden blive nænsomt vejledt i balancering af din energi, tanker og følelser. Jeg kombinerer min viden fra mental livscoaching og kinesisk medicin til støtte dig i at skabe større harmoni og balance i dit liv. Vi slutter hver gang med et healende gong- og klangbad. 

⏰ Tid og periode
Holdet ligger onsdage kl. 16.30-18 og der er et begrænset antal pladser pr. hold. 

Første kvartal går fra 10. januar til 20. marts 2024 og der er ingen træning i uge 7. Det giver 10 gange i perioden.

🏠 Sted
Det foregår i Klanghuset på L. V. Jensens alle 16, hvor du ligger på lækre brede og bløde uldmåtter, og hvor vi har alt udstyr i øvrigt. 

🧘‍♀️ Underviser
Din underviser er mig Halle Malinah. Jeg har studeret yin yoga og traditionel kinesisk medicin ved kinesiske Jo Phee fra Yinspiration og coaching ved Tony Robbins. Jeg trækker i det hele taget på en livslang dyb og bred erfaring inden for det holistiske felt, hvor jeg har studeret vidt og bredt inden for mange felter. 

Jeg har altid været optaget af at forstå, hvad det vil sige at være et helt og samlet menneske og hvordan jeg kan formidle dette til andre. Jeg sætter undervisningen i relation til Carl Jungs arketyper og konkrete eksempler fra mit eget og det virkelige liv.

Jeg har oprettet dette hold, fordi jeg ønsker at give dig mere end “bare” yoga. Jeg ønsker at give dig både en healende oplevelse samt indblik i de dybere og bagvedliggende aspekter, som kan give dig større harmoni og balance.

Alle har brug for livsvejledning, og det vil være mig en ære, at være din vejleder på dette hold. Arbejdet med lydhealing og hypnoterapi er min helt store passion, og det vil du hver gang få glæde af i den afsluttende afspænding på dette yogahold.

💰 Pris
Prisen for deltagelse er 1500 kr eller 3 månedlige rater af 500 kr.

☎️ Kontakt
Jeg kan kontaktes på mobil 31502002, hvis du har spørgsmål. 

❤️ Tilmelding
Er du klar til at tilmelde dig holdet, så send mig blot en sms eller tilmeld dig direkte via dette link:
https://ezme.io/c/Bd/ukfW

💻 Online
Er der ønske om det, så gør jeg det gerne muligt at deltage online på dette hold.

Vi har alt udstyr i rene naturmaterialer, lækre brede luksusuldmåtter, pøller, tæpper, puder, blokke og bælter i lyse rolige farver. Du skal ikke selv medbringe andet end evt en drikkedunk.

Der er max 8 deltagere på yogaholdet.

Her under kan du møde Halle og få et lille indtryk af yogaen. Husk dog at der bliver akupressur yoga og livsvejledning til, så det er ikke helt som videoen her.